Sådan gør du – valnød

Valnød er en af de snapse, der først folder sig ud efter 10 år. Vær dog ikke mismodig, for den smager pragtfuldt, når først den er omstukket. Men lagring er altså afgørende. Jo mere tålmodighed men har, desto bedre bliver slutproduktet.

For at få et godt resultat er det vigtigt, at du anvender friske valnødder. Det vil sige, at de skal plukkes i juli og august, og helst ikke senere. Valnødderne skærer du i kvarte og sætter dem på vodka. Beregn ca. 8 valnødder til en flaske vodka.

Friske valnødder afgiver en gul væske, som i den grad farver, så tage evt. et par gummihandsker på, når du arbejder med dem.

Når nødderne er sat på vodka, stilles de et mørkt og køligt sted, og her skal de så stå i 12 måneder. Først herefter skal de omstikkes og første smagning kan fortjent nydes.