Sådan gør du – klitrose

Til en flaske vodka skal du fylde flasken en femtedel op med hyben.

En snaps af klitrose er en fryd for øjet. Klitrosens sorte bær giver en flot dybrød farve. Efter en trækketid på omkring 14 dage er det tid at smage på resultatet.

Farven er nu dybrød, og bærrene skal sies fra. Vær opmærksom på, at der stadig er megen kraft tilbage i bærrene, så det kan sagtens lade sig gøre at sætte dem på vodka igen.

Når du jagter klitrosens eftertragtede hyben, skal du kigge efter blomsten, idet klitrosen kan gro og skjule sig i højt græs og anden vegetation. Voksestedet er vestkysten på kanten mellem skov og klit og de kan plukkes meget sent på året. De må gerne være lidt runkne. Der vil stadig være masser af energi og kraft i dem.

Klitrosesnaps er en forholdsvis sød snaps, hvorfor den egner sig fortrinligt til ostebordet. Imidlertid kan den serveres til rigtig meget, så det er kun fantasien, der sætter en grænse for, hvor vidt man vil strække sig.



Hyben af klitrose